top of page

I 2024 afslørede en DR-dokumentar udbredt sexisme i musikbranchen. Nu står vi klar med en række anbefalinger, der skal være med til at skabe reel forandring. DR omtaler anbefalingerne her. ReSearch Humanity driver projektet Lyden af Mod i samarbejde med KVINFO - med det fælles mål at skabe en mere inkluderende musikbranche fri for diskrimination, sexisme og grænseoverskridende adfærd. Vi har indsamlet vidensbyrd fra branchens aktører og peget på en række udfordringer i denne rapport. På den baggrund har vi faciliteret en samskabende process på tværs, og aktørerne har udarbejdet 14 konkrete anbefalinger og løsningsforslag. Projektet er støttet af Tuborgfondet og analysearbejdet er lavet i samarbejde med Analyse & Tal.


DJ set and a DJ mixing music

Gennem projektet har ReSearch Humanity sat ekspertise inden for social forandring i spil. Vores metoder er designet til at styrke forståelsen for udfordringerne, opbygge empati og handlekraft i et samspil af aktører, der både inkluderer dem, der er berørt af sexisme og centrale aktører, der kan være med til at drive forandringen. Vi startede med at styrke forståelsen for de strukturelle udfordringer i branchen, og afsluttede med de 14 konkrete tiltag, der er blevet designet med aktører på tværs af branchen.

Jeg tror virkelig på forandringskraften i dette projekt, netop fordi vi har involveret bredt, og samtidigt udviklet noget, der er helt konkret. Samtidig bygger vi på helt opdateret viden om, hvor udfordringerne findes i branchen i dag.

Karoline Barkvoll Holstad, ReSearch Humanity


Gå til den oficielle projektside.


Fra Vidnesbyrd til Handling

Projektet blev sat i verden med to klare formål: Først og fremmest at øge forandringsparatheden i branchen gennem dialog, viden og forståelse af den sexistiske kultur og de strukturer, der opretholder den. Dernæst at understøtte og igangsætte konkrete forandringstiltag i samarbejde med udøvende musikere og andre centrale aktører i branchen. Fra start til slut har vi integreret de stemmer, der oplever sexisme på egen krop. Samtidig er det et centralt element, at vi har involveret brancheaktørerne, der kan påvirke rammerne i musikbranchen.


Vi startede med at indsamle vidnesbyrd fra musikere og branchefolk, der har oplevet sexisme eller har været vidne til det. Gennem vores involverende analyse af disse vidnesbyrd arbejdede vi på at skabe en fælles forståelse af de systemiske udfordringer og mønstre, der skaber og opretholder uligheden. Herefter har vi i tæt samarbejde med branchen udformet strategier og konkrete forandringstiltag, der kan være med til at skabe en kultur og rammer, hvor alle føler sig inkluderet og trygge.


Hvis du har oplevet sexisme eller anden grænseoverskridende adfærd, og har behov for støtte, har vi samlet forskellige støttemuligheder på denne side.


Samskabelse som drivkraft for forandring

Hos ReSearch Humanity er samskabelse et nøgleord. Vi tror på, at ægte forandring sker, når dem, der enten er direkte påvirket af eller dem, der kan påvirke udfordringen, også bliver aktive deltagere i at løse den. Derfor har involvering af musikere og branchefolk været afgørende for projektets succes. Vores tilgang handler ikke om at finde løsninger på vegne af branchen, men om at skabe løsninger sammen med den.


Som en stor del af projektet har vi faciliteret forskellige labs, hvor aktører på tværs af musikbranchen kan samles, dele perspektiver og sammen udvikle konkrete forandringstiltag. Vores metoder for social udvikling har sat retningen for denne proces.


Projektets Aktiviteter

Projektet er opdelt i flere faser, der løb fra slutningen af 2024 til midten af 2025:


  • Indsamling af vidnesbyrd: Fra oktober-november 2024 indsamles vidnesbyrd fra musikere og ansatte i branchen for at få et systemisk blik på, hvilke erfaringer, de har med sexisme, og hvordan de har oplevet at kunne handle på deres oplevelser.

  • Kortlægningslabs: Sammen med musikere og ansatte i branchen, der har oplevet sexisme, afholdes labs tre steder i landet. De dykker ned i effekten af de indsamlede vidnesbyrd og årsagsforklaringerne på, hvorfor og hvordan de forskellige former for sexisme kan finde sted.

  • Delrapport: Der udgives en delrapport om vidnesbyrd.

  • Analyse- og strategilabs: Overfor en blandet gruppe af brancheaktører og musikere introduceres de udfordringer med sexisme, som første del af projektet har identificeret, blandt andet gennem visualisering af og empatisering med vidnesbyrd. Sammen udpeger aktørerne kerneproblematikker og bliver enige om, og hvor det giver størst effekt at sætte ind. Der afholdes to labs to forskellige steder i landet.

  • Udviklingslabs: Gennem to labs samles igen afgørende brancheaktører og musikere til at samskabe fælles løsninger inden for de fokusområder, der er blevet udpeget. Der har være fokus på at udpege aktører, der forpligter sig til at implementere initiativerne, og på at udforme en konkret plan for næste skridt.

  • Rapport: Projektets samlede fund og de initiativer, branchen har forpligtet sig til, samles i en afsluttende rapport.


Et Stærkt Partnerskab

woman sitting on stairs outside in the fall
Karoline Barkvoll Holstad, founder of ReSearch Humanity
woman looking into camera
Emilie Kirstine Holse, co-founder af Kurana, rådgiver ReSearch Humanity i dette projekt

Samarbejdet med KVINFO har været centralt for projektets succes. Sammen har vi kombineret vores erfaringer og kompetencer i ledelsen af projektet, hvor KVINFO bidrager med deres dybe indsigt i kønsproblematikker og ligestilling, mens ReSearch Humanity har taget lead på de involverende og udviklende processer. Det er gennem dette stærke partnerskab, at vi har skabt fundamentet for en solid og bæredygtig forandringsstrategi.


Med i ReSearch Humanity's team er founder Karoline Barkvoll Holstad, og Emilie Kirstine Holse, der driver videns- og analyseplatformen Kurana. Kurana og ReSearch Humanity har tidligere samarbejdet om analyseprojekter, og Emilie bidrager i dette projekt med viden og ekspertise i design af undersøgelser og dataindsamling inden for kunst og kultur. Karoline trækker i projektet på sin dybe viden og erfaring med at skabe og facilitere forandringsprocesser, der skaber ejerskab, samarbejde og konkret forandring.


Projektet er derudover understøttet af et Advisory Board, bestående af musikerne Pernille Rosendahl og Annika Aakjær, Musikbevægelsen af 2019 og foreningen Another Life. Som en del af advisory boardet, har Another Life bidraget med deres viden i forbindelse med baggrundsspørgsmål i vidnesbyrd-indsamlingen. Projektet har derudover haft et tæt samarbejde med KODA, samt en række relevante samarbejdspartnere for at sikre, at projektet spiller godt sammen med andre igangsatte initiativer i branchen.


Lyden af Mod, sammen for en mere inkluderende musikbranche, repræsenterer et nødvendigt skridt i retning af at tackle sexisme og grænseoverskridenden adfærd i musikbranchen. Gennem vidensdeling, gensidig forståelse og samskabelse søger vi at skabe en varig forandringskultur, hvor alle aktører kan bidrage til at forbedre vilkårene for dem, der bliver påvirket af sexisme og grænseoverskridende adfærd. Sammen arbejder vi i dette udviklingsprojekt i musikbranchen på at fremme en åben og inkluderende proces, der kan styrke forståelsen og initiere konkrete forandringer.



UDFORDRING

ree

Aarhus Kommune stod overfor at skulle udarbejde en ny LGBT+ politik og handleplan, men manglede en tydelig struktur til at involvere relevante aktører fra civilsamfundet. Selvom der var afholdt et par workshops, savnede de en mere praktisk tilgang til at omsætte deltageres viden til konkrete politiske forslag og handlingsplaner.


TILGANG

For at imødekomme Aarhus Kommunes behov, faciliterede ReSearch Humanity en udviklingsworkshop for udvikling af tiltag på tværs af aktører på børne- og ungeområdet. Derudover har vi støttet og opkvalificeret kommunens egne medarbejdere til at afholde en række lignende sessioner efterfølgende med fokus på sundhed, tryghed i bylivet, samarbejde mellem foreninger, m.m.


Den afholdte udviklingsworkshop havde særlig fokus på udviklingen af LGBT+ politik for skoleområdet.


Her samlede vi skoleledere, borgere, kommunens repræsentanter fra børne- og ungeområdet og repræsentanter for organisationer som Sex & Samfund, Sabaah og Everyday Sexism Project. På baggrund af en række øvelser, vi havde sammensat med henblik på at sætte aktørernes viden og erfaringer i spil, kom deltagerne med konkrete inputs og udviklede løsningsforslag. Fokus var at omsætte den værdifulde viden til konkrete politiske tiltag.

ree

"Vi kunne se, at Aarhus Kommune sparede tid i både udformning og implementering, fordi de rigtige aktører var med fra starten. Rammen bidrog til, at skolernes, forvaltningens og organisationernes viden blev brugt effektivt i udviklingen, og at de kom frem til løsninger, der fungerede på tværs af deres behov." - Karoline Barkvoll Holstad, CEO, ReSearch Humanity

Blandingen af aktører skabte stor værdi i udviklingen. Skolelederne kunne italesætte de barrierer de oplevede ude på skolerne, og civilsamfundsaktørerne kunne bidrage med en stor faglig viden om målgruppen: børn og unge i LGBT+ segmentet. Til sidst kunne forvaltningen se muligheder for koblinger mellem de to ståsteder, og oversætte barrierer og muligheder til politik.


RESULTAT

Først og fremmest har projektet skabt en struktur og ramme for effektiv involvering af aktører i kommunens arbejde med udvikling af politik, og Aarhus Kommune har modtaget en rapport med samlet viden fra udviklingssessionen og anbefalinger til involvering af relevante aktører.


Den afholdte udviklingssession, bidrog ikke kun med konkrete forslag til politik - den blev udgangspunkt for de efterfølgende udviklingssessioner. Projektet har dermed opkvalificeret kommunens medarbejdere til selv at kunne fortsætte arbejdet med at samle de rigtige aktører, faciliterer et rum med plads til effektiv udvikling og vigtigst: at komme fra viden og idé til konkrete politiske forslag.


Derudover har den involverende tilgang været med til at bygge ejerskab for arbejdet med politikken blandt de deltagende. I sidste ende sparer de tid i udformning og implementering af politikken takket være involveringen af de rette aktører fra starten.

Ønsker også du at omdanne viden fra en bred aktørgruppe til konkrete løsninger? Vi står klar til at hjælpe dig videre. Kontakt os her, så tager vi en uforpligtende samtale.





Det er ikke nemt at lave løsninger, projekter eller strategier, som alle er med på. Det er heller ikke nemt at arbejde på tværs af mange forskellige aktører og skabe engagement for en ny retning. Men med den rigtige involvering eller samskabelse, kan du gøre begge dele, og du kan gøre det effektivt.


Ordene inddragelse, involvering og samskabelse bruges i flæng, men der er væsentlige forskelle på de tre former for samarbejde. Derfor får du her et overblik over de tre former, deres anvendelse og fordele.


ree

Samarbejdet bevæger sig på tre trin. Jo højere vi kommer op, jo mere bidrager de relevante aktører, som medskabere af arbejdet. Samskabelsen befinder sig på det øverste trin og er ofte den mest effektive, når målet er at skabe en udvikling, som dem der påvirkes af - eller påvirker - en indsats har ejerskab over. Her ser vi nærmere på alle tre:


Inddragelse

Relevante aktører bidrager med perspektiver, men deltager ikke aktivt udover at give input. De forlader processen efter at have bidraget med deres perspektiver.


Kendetegn: 


  • Styret af dialog

  • Lavt samarbejde

  • Begrænset involvering udover at give input

Inddragelse er relevant i forbindelse med: 


  • Når I skal have en fornemmelse af, hvordan fx en indsats kan forventes at blive taget i mod

  • Situationer, hvor eksterne perspektiver og meninger er ønskede for at informere en beslutningsproces, men hvor de ikke skal bidrage til den videre udviklingsproces 

Involvering

Relevante aktører er sporadisk involveret. De bidrager med input eller ekspertise på specifikke tidspunkter, fx når ekspertinvolvering er nødvendigt. De er med til dele af designfasen og kan bidrage til prioritering eller beslutningsforslag, men involveringen er ikke gennemgående fra initiering gennem udvikling, til implementering og evaluering.


Kendetegn: 

  • Styret af dialog og/eller fælles arbejde

  • Skiftesvis involvering

  • Bidrag af input eller ekspertise på specifikke tidspunkter

Involvering er relevant i forbindelse med: 


  • Situationer, hvor eksterne interessenter kan tilføre værdi ved at bidrage med viden eller færdigheder på afgørende tidspunkter

  • Projekter, hvor prioriteringer og beslutningsforslag kan forbedres og bedre forankres ved diverse perspektiver på videns-, udviklings- eller prioriteringsniveau

Samskabelse

Relevante aktører er integreret i hele udviklingsprocessen, og både aktører, der kan påvirke og som kan påvirkes af løsningen er med i udviklingen. Aktørerne er medejere af processen ved at opbygge en fælles forståelse og samskabe løsninger, projekter og plan for implementering. De er ligeledes med til at evaluere på indsatsens succes.

Kendetegn: 

  • Integreret samarbejde

  • Fælles forståelse, udvikling og medejerskab

  • Samarbejde gennem proces med vægt på forståelse, prioritering og konkret udvikling (og gerne med test og videreudvikling)

Samskabelse er relevant i forbindelse med: 


  • Komplekse udfordringer eller projekter, med mangfoldige perspektiver og interessenter

  • At dyb og fælles forståelse samt ejerskab blandt interessenterne er afgørende for projektets succes

  • Indsatser, hvor I ønsker at komme hurtigere ud med løsningerne, hvor i løbende implementerer og forbedrer  

  • Udfordringer, som flere organisationer arbejder for at løse, men som mangler en styrket fælles indsats, der udnytter viden og ressourcer på tværs

  • Projekter, hvor demokrati og empowerment er et ønsket outcome 

De tre former for involvering kan dermed forskellige ting og benyttes på forskellige tidspunkter. Involvering og især samskabelse kan bidrage med en lang række af positive outcomes udover en effektiv process, hvor alle de relevante aktører samles og udvikler.


Fem effekter af samskabende udvikling:

1. Løsninger med styrket forståelse for - og empati med - dem, der påvirkes af indsatsen.

2. Bedre løsninger, fordi processen indebærer gensidig læring og innovation på tværs af aktører.

3. Reducerer modstand ved implementering fordi aktørerne har opbygget et dybt ejerskab.

4. Udvidelse af ressourcerne, når indsatsen skal implementering pga. flere samarbejdspartnere, der er med til at løfte opgaverne og borgere/brugere, der er med til fx at sprede kendskab til indsatsen.

5. Tilpasningsdygtige indsatser grundet læringsbaseret implementering, hvor der udvikles og testes løbende (som sparer yderligere ressourcer på "fejlsatsninger").

(Kilde: Co-Creation for Sustainability. Ansell, Sørensen, Torfing, 2022)


Er du nysgerrig på, hvilken tilgang der er den rigtige i det projekt eller den strategi, du arbejde på? Og har du lyst til at tale mere om, hvilken værdi det kan skabe, at samle de relevante aktører? Så er du velkommen til at række ud, så tager vi en uforpligtende snak.








bottom of page