Opdateret: 20 timer siden


Lav forandringsskabende kampagner sammen med dem du ønsker at påvirke. Ved at invitere målgruppen med i workshops, kan de være med til at definere hvad kampagnen eller indsatsen skal lægge vægt på. Noget som både kan skabe et bedre grundlag for at skabe forandring og mere engagement blandt målgruppen selv.

Har du tænkt over alle de annoncer du skal konkurrere mod når du laver kampagner? Alle dem, som, lige som dig, forsøger at få målgruppen til at gøre noget?


Når vi scroller på sociale medier er der i hvertfald en overflod af annoncer, som forsøger at få os til at gøre noget aktivt - at donere, finde information, give vores underskrift eller møde op til en demo.


Som bruger er det mildt sagt overvældende - noget som også viser sig i, at der på Facebook i gennemsnit er under 1 ud af 100, der trykker sig ind på en annonce.


Så hvad kan man som organisation gøre for at mobilisere målgruppen via kampagner på sociale medier? Set fra mit perspektiv, ligger svaret i at engagere de personer, som I ønsker at påvirke når I udvikler kampagnerne.

For ved at invitere målgruppen indenfor, kan de selv definere deres barrierer og motivationer for handling.

Dermed sikrer I, at I trykker på de rigtige knapper når I skal mobilisere målgruppen og skabe den ønskede forandring.


Desuden kan I styrke målgruppens ejerskab for budskaber og kampagnen, og dermed den organiske deling og ikke mindst samtale. For hvis man selv har været med til at arbejde på indholdet og det kreative i en kampagne, er sandsynligheden meget større for, at man vil dele den med sit netværk og gøre budskabet til ens eget.


Hvordan Helseutvalget inkluderede målgruppen

Målgruppen er med til at definere motivationer og barrierer for forandring. Derefter udviklede de udsagn og tekste til kampagnen, som skulle få målgruppen til at tage til sig ny viden og handle på en ny måde
Målgruppen var selv med til at udvikle Helseutvalgets kampagne gennem en workshop faciliteret af ReSearch Humanity. Her brainstormer de i stilhed på, hvilke motivationer og barrierer der er for at blive testet for bl.a. klamydia.

Helseutvalget i Norge brugte denne tilgang for nylig da de hyrede ReSearch Humanity til at udvikle deres nye kampagne om test og sikrere sex, blandt kvinder, der har sex med kvinder. Det centrale var, at kampagnen skulle engagere kvinder fra målgruppen og bygge på deres input. Derfor sat vi op en workshop, hvor vi inviterede 5 personer fra målgruppen.


I løbet af workshoppen fik vi deres perspektiv på, hvad de så som udfordringen, og hvad som motiverede dem til handling. Efter at have lavet en prioritering af de vigtigste elementer, der kunne påvirke målgruppen til at blive testet, fandt vi inspiration fra andre indsatser og brianstormede på forandringsskabende budskaber.


I slutningen af workshoppen, havde deltagerne udviklet egne statements, som skulle motivere resten af målgruppen, skrevet tekste til annoncerne og valgt, hvilke billeder de syntes var passende til lige deres statment (se billederne under).


Inden workshoppen havde vi lagt os fast på stilen og rammen for kampagnen. Så kunne deltagerne koncentrere sig om at give sit personlige preg, samtidig med, at kampagnen fik et sammenhængende udtryk.


Dagen afsluttede med, at deltagerne på eget initiativ talte om, hvordan de i fællesskab kunne bidrage til, at kampagnen blev delt på tværs af deres private platforme - hvordan de kunne tage rollen som foregangsbilleder i det fællesskab de repræsenterede.


På den måde bidrog workshoppen ikke alene til, at målgruppen var med til at udvikle budskaber, der kunne skabe forandring. Den bidrog også til, at de fem deltagere, der alle har et godt netværk blandt målgruppen, blev mobiliseret til at tale om sikrere sex og testing med deres netværk. Og dermed fik kampagnen potentiale til at ikke alene være information udsendt fra en organisation, men til at være et budskab, der spreder sig organisk og internt blandt dem de forsøger at påvirke.


Få redskaberne til at udvikle sammen med målgruppen

Så hvorfor ikke invitere målgruppen med næste gang I skal udvikle en kampagne? I casen nævnt over tog den samskabende udviklingsproces 6 timer. Kunne I tænke jer at bruge workshops til bl.a. at udvikle kampagner sammen med målgruppen, men I er ikke helt sikre på, hvordan det bedst kan gøres? Udover selv at designe og facilitere workshops, tilbyder jeg rådgivning og oplæg om brug af workshops. Og jeg kan hjælpe jer enten om I vil have bred viden om brug af workshops eller om I vil have hjælp til at udvikle en bestemt workshop.

En vigtig slutnote er at huske at kompencere for målgruppens tid og engagement, helst via løn. Dem I inviterer med kommer til at knokle for jer og til at bruge sin viden og erfaring, noget I vil få utrolig stort udbytte af.


Lad os gennem forståelse, inklusion og samskabelse skabe forandring!





Opdateret: juni 25


Kan vi virkelig bruge ord som effektivisering, når vi taler om social forandring og udviklingen af indsatser for udsatte målgrupper? Og er brug af workshops og design thinking løsningerne for at udvikle bedre indsatser på en mere effektiv måde? Der er heldigvis mange veje for at opnå forandring og udvikle meningsfulde indsatser, men hvis I som organisation eller institution skal udvikle indsatser, der bygger på dyb forståelse, mange interessenter og kompleks forandring, er jeg overbevist om, at I bør inkludere disse to værktøjer i jeres arbejde.

Vi har alle prøvet det at sidde til et møde, hvor der tales frem og tilbage om, at der skal løses nogle problemstillinger for målgrupperne, og hvor det ene møde måske bliver til fire udviklingsmøder. Det tyder måske på fremdrift, men udfordringen opstår, når I ved opstarten af hvert møde ryger tilbage til de samme diskussioner og ikke rigtig rykker fremad. Eller når en projektmedarbejder kommer med en vigtig og betydelig indsigt helt til sidst i udviklingen, fordi rummet indtil da er blevet okkuperet af de sædvanlige høje stemmer eller dem med mest magt i rummet.

gif

Det er her, jeg vil introducere min forkærlighed for workshops.

Workshops som effektiviserings- og kvalitetsværktøj

Men hvad er workshops egentlig? På dansk kunne vi med fordel bruge et navn som samskabende udviklingsprocesser. For når vi workshopper, åbner vi op for at udvikle noget i fællesskab inden for systematiske og styrede rammer. Afhængigt af, hvordan workshoppen eller den samskabende udviklingsproces faciliteres, sættes der tydelige målsætninger for, hvad I skal nå i løbet af et koncentreret tidsrum, og hvilke øvelser som skal bringe jer fra A til Å.

Til forskel fra den frie diskussion, bruger facilitatoren skræddersyede øvelser til at tage jer gennem deling af viden, udforskning af udfordringer og udvikling af ideer og indsatser. Her bliver I stillet over for strategisk valgte spørgsmål og overvejelser, som hjælper jer med at se problemstillingen klart, og måske på en ny måde.



Når jeres indsigter og ideer visualiseres (fx via stickies), bidrager det samtidigt til, at alles perspektiver bliver inddraget og synlige for andre deltagere. Hvis I afholder en delvist anonymiseret workshop, giver I desuden adgang til, at alle deltagere kan byde ind med ideer og input uden, at disse bliver påvirket af hierarkier eller den højest talende person. Dette kan fx gøres gennem brug af stickies og andre skriftlige bidrag, hvor der ikke fremgår hvilken idé, som tilhører hvem.

Opnå vellykket inddragelse

Ved at gennemføre workshops får I også en fordel, når I skal udvikle en indsats med aktører på tværs af organisationen, og ikke mindst med andre organisationer eller institutioner. Vi er nok alle blevet inddraget i et projekt for at give vores input, men oplevet, at det bliver skudt til side, fordi de grundlæggede elementer allerede er blevet udviklet.

Mens det åbne diskussionsmøde i stor grad vil begrænse hvor mange aktører, der kan få tid til at tale i løbet af et møde, giver den mere stille workshop rum til, at en række aktører byder ind med deres perspektiver allerede fra den første idégenerering.



Dermed er du/I som projektleder og organisation fri for, at interne og eksterne samarbejdspartnere bliver frustrerede over, at deres input ikke bliver inkluderet. Og så udvikler I fra starten bedre indsatser, som tager højde for væsentlige elementer på tværs af organisation og samarbejdspartnere.

Man kan sige, at workshops bidrager til effektive udviklingsrum, hvor alle interessenter med deres subjektive viden og erfaring kan komme med fra starten.

Design jeres workshops

Kan vi så tage den første og bedste workshop-øvelse til at udvikle værdiskabende projekter? Det korte svar er selvfølgelig nej. Efterhånden som samskabelse og kreativitet har vundet frem som vigtige elementer på mange arbejdspladser, kan man i dag finde et væld af workshop-øvelser frit tilgængelige – og mange af dem er rigtig gode. Fedt nok!

Udfordringen består derfor ofte i at sammensætte eller designe en workshop, som får jer igennem en udviklingsproces på en effektiv måde uden at gå for hurtigt ind i idégenerering.


Så hvordan sammensætter vi de ”rigtige” øvelser for at skabe social forandring? Her kan I med fordel tage inspiration fra principperne i design thinking universet, hvor man i store træk går igennem fire spørgsmål[1]:

1. Hvad er udfordringen?

Her arbejder I med at forstå, hvilke behov målgrupperne i en indsats har, hvor udfordringen kommer fra og hvilke barrierer, der holder udviklingen eller forandringen tilbage. Denne del kan med fordel bygge på målgruppeanalyser, undersøgelser, evalueringer, interviews med målgruppen osv. for at styrke forståelsesgrundlaget. I denne del handler det altså om at opbygge empati for målgrupperne og deres udfordringer.

2. Hvad hvis?

Med udgangspunkt i jeres indsigt i målgruppens behov, går I ind i idéudviklingen, hvor I med fordel sætter fokus på små tiltag, der til sidst kan sammensættes til en mere overordnet indsats. Her tager I ”ja-hatten” på og udforsker i gerne flere, korte tidsrum hvilke ideer og koncepter I kan generere.

3. Hvad engagerer?

I har nu en række ideer til små og større indsatser, så nu skal I vælge, hvad I skal gå videre med. Her evaluerer I forslagene ud fra den indsigt, I har fået gennem tidligere øvelser og vurderer, hvilke ideer og indsatser I har størst tro på, kan skabe den ønskede forandring. Her er det desuden vigtigt at vurdere, hvad I som organisation(er) har kapacitet og agentur til at løfte.

4. Hvad virker?

Mens I over har udvalgt indsatser, som I tror på ud fra nogle hypoteser, handler det nu om at teste, hvad der virker i mødet med målgruppen. Her kan I lave prototyper og små tests af dele af den indsats, I vil udvikle, og teste den af på målgruppen, samarbejdspartnere med flere. Her får I en unik mulighed for at identificere mangler i designet og rette op på det, før I iværksætter indsatsen. Mens dette er en kendt metode inden for produktbaserede indsatser, kan man ved den første udvikling af nye indsatser fx tage målgruppe og interessenter igennem en skitseret brugerrejse.


Four stages of Design Thinking by Jeanne Leadtka

Ved at vælge de rigtige øvelser til problemstillingen kombineret med velforberedt, struktureret og engagerende facilitering af workshoppen, vil jeg garantere, at I når betydeligt længere på en seks timers workshop, end i gør på fire halvanden times samtalemøder.

For at nævne blot en håndfuld, kan I forvente at opnå:

  • en indsats, der er udviklet i fællesskab,

  • en robust indsats, der inkluderer tværfaglige indsigter fra projektets begyndelse,

  • styrket projektejerskab blandt interne og eksterne interessenter,

  • styrket forståelse af enkelte projektmedlemmers bidrag i projektet, og

  • mindre spildtid på diskussioner, der går i ring.

Nøglen til at udvikle effektive workshops er at forstå hvilke øvelser, som kan hjælpe jer med at tydeliggøre forståelse for og empati med målgruppen, samt effektiv og kreativ idégenerering, der taler ind i målgruppens behov.

Hvis I skal udvikle en indsats gennem en udviklingsproces bestående af bl.a. workshops, skal I regne med at minimum bruge seks timer på en sammenhængende workshop. Men afhængigt af udfordringens kompleksitet, kan I med fordel gennemføre flere workshops så I kommer alle de fire niveauer igennem.

Har I behov for en ekstra hånd?

For mange kan det give mening at få hjælp til at designe og facilitere skræddersyede workshops eller udviklingsprocesser udefra. Ved at få hjælp til dette fra ReSearch Humanity, tager jeg dig, dit team og dine samarbejdspartnere igennem øvelser som udvælges og udvikles specielt til jer og den udfordring, I står overfor. Ved at trække på mig som ekstern konsulent, kan I få tid og ro til at gennemføre øvelserne og bruge jeres viden, mens jeg sikrer en velforberedt og struktureret facilitering.


Når workshoppen eller udviklingsprocessen er gennemført, vil I ikke kun have designet en værdiskabende indsats. I vil også have inspiration til, hvordan I kan bruge forskellige øvelser til at styrke jeres videre arbejde med og for målgrupperne.

Hvis I er interesseret i at effektivisere og samtidigt kvalitetssikre jeres udvikling af nye indsatser, er I velkomne til at tage fat i mig, så kommer jeg forbi til en uformel kaffe.







Slutnote: [1] For dybdegående beskrivelse se preview af Jeanne Liedtkas bog Designing for Growth: https://static1.squarespace.com/static/590a5acf15d5dba8afd18da5/t/5944219fd482e9dad746d3db/1497637285478/DesigningForGrowth_Preview.pdf

Opdateret: juni 25



Har du siddet med et projekt, hvor du føler, at I ikke rigtig får løst problemstillingen I står overfor? Måske har I oprettet en ny indsats, som målgruppen er glad for, men uden, at I ser, at der sker en social forandring . Så er der stor sandsynlighed for, at I vil gavne af en innovativ eller nytænkende tilgang. Helt konkret kan I have stor effekt af at inkludere innovationsmetoden design thinking.


Hvorfor innovere med design thinking?

Design thinking er i dag en af de mest populære innovationsmetoder, og bliver brugt i alt fra store tech-firmaer til offentlige styrelser og NGO’er i alle størrelser. Under kommer jeg ind på, hvad jeg synes er de vigtigste grunde til, at I skal overveje at bruge design thinking når I skal løse den næste svære problemstilling:


1. I får indblik i målgruppens underliggende behov

Design thinking er en menneskecentreret tilgang til innovation. Derfor står forståelsen af målgruppens underliggende behov i centrum. For at få dette kan I gennemføre en række forskellige indsigtsgivende aktiviteter. Ved at inddrage forskellige aktører for at få deres perspektiv på eksisterende viden, får I fuld effekt ud af den viden og kendskab, der er i organisationen. Dette kan samlet bidrage til et mere fuldendt billede af, hvad problemstillingen er.


2. I kvalificerer og diskvalificerer eksisterende antagelser

Ud over, at ny viden og inddragelse af forskellige perspektiver giver et mere fyldesgørende billede af situationen, kan det bidrage til, at eksisterende antagelser bliver drøftet og udfordret. Dette gør, at I ikke udvikler tjenester på fejlslåede antagelser. Antagelser er nemlig noget man ofte arbejder ud fra når den eksisterende forskning på området er mangelfuld.


3. I får konkrete situationer til at inddrage målgruppen

I en klassisk udvikling af et projekt, ender det ofte med, at projektlederen og teamet udvikler en tjeneste i et vakuum, uden at målgruppen inddrages. Ved brug af design thinking processer, såsom design sprint, inddrages målgruppen løbende og kan være med i forskellige stadier af udviklingen. Dette kan være et af de afgørende elementer når I skal udvikle værdiskabende løsninger og social forandring.


4. I skaber øget værdi for målgruppen

Gennem bedre indsigt, udfordring af antagelser og inddragelse af diverse aktører, kan I udvikle løsninger, der skaber ny værdi for målgruppen. Derudover kan I teste løsningen inden den udvikles i detalje, hvilket hjælper med risikohåndtering og afsløring af fejl inden lancering. Det gør, at I kan tilpasse en hel del mere inden I bruger ressourcer på at udvikle indsatsen færdig.


Kort sagt kan I ved brug af design thinking skabe øget værdi både for målgruppen og for jeres arbejdsplads.

Kunne du tænke dig at høre mere om, hvordan innovation og design thinking kan bruges i din organisation eller i forbindelse med en konkret problemstilling? Ræk endelig ud, så kigger jeg forbi til en uformel kaffe.