Lyden af Mod: Sammen for en mere inkluderende musikbranche

I 2024 afslørede en DR-dokumentar udbredt sexisme i musikbranchen. Nu står vi klar med en række anbefalinger, der skal være med til at skabe reel forandring. DR omtaler anbefalingerne her. ReSearch Humanity driver projektet Lyden af Mod i samarbejde med KVINFO - med det fælles mål at skabe en mere inkluderende musikbranche fri for diskrimination, sexisme og grænseoverskridende adfærd. Vi har indsamlet vidensbyrd fra branchens aktører og peget på en række udfordringer i denne rapport. På den baggrund har vi faciliteret en samskabende process på tværs, og aktørerne har udarbejdet 14 konkrete anbefalinger og løsningsforslag. Projektet er støttet af Tuborgfondet og analysearbejdet er lavet i samarbejde med Analyse & Tal.

Gennem projektet har ReSearch Humanity sat ekspertise inden for social forandring i spil. Vores metoder er designet til at styrke forståelsen for udfordringerne, opbygge empati og handlekraft i et samspil af aktører, der både inkluderer dem, der er berørt af sexisme og centrale aktører, der kan være med til at drive forandringen. Vi startede med at styrke forståelsen for de strukturelle udfordringer i branchen, og afsluttede med de 14 konkrete tiltag, der er blevet designet med aktører på tværs af branchen.

Jeg tror virkelig på forandringskraften i dette projekt, netop fordi vi har involveret bredt, og samtidigt udviklet noget, der er helt konkret. Samtidig bygger vi på helt opdateret viden om, hvor udfordringerne findes i branchen i dag.

Karoline Barkvoll Holstad, ReSearch Humanity

Gå til den oficielle projektside.

Fra Vidnesbyrd til Handling

Projektet blev sat i verden med to klare formål: Først og fremmest at øge forandringsparatheden i branchen gennem dialog, viden og forståelse af den sexistiske kultur og de strukturer, der opretholder den. Dernæst at understøtte og igangsætte konkrete forandringstiltag i samarbejde med udøvende musikere og andre centrale aktører i branchen. Fra start til slut har vi integreret de stemmer, der oplever sexisme på egen krop. Samtidig er det et centralt element, at vi har involveret brancheaktørerne, der kan påvirke rammerne i musikbranchen.

Vi startede med at indsamle vidnesbyrd fra musikere og branchefolk, der har oplevet sexisme eller har været vidne til det. Gennem vores involverende analyse af disse vidnesbyrd arbejdede vi på at skabe en fælles forståelse af de systemiske udfordringer og mønstre, der skaber og opretholder uligheden. Herefter har vi i tæt samarbejde med branchen udformet strategier og konkrete forandringstiltag, der kan være med til at skabe en kultur og rammer, hvor alle føler sig inkluderet og trygge.

Hvis du har oplevet sexisme eller anden grænseoverskridende adfærd, og har behov for støtte, har vi samlet forskellige støttemuligheder på denne side.

Samskabelse som drivkraft for forandring

Hos ReSearch Humanity er samskabelse et nøgleord. Vi tror på, at ægte forandring sker, når dem, der enten er direkte påvirket af eller dem, der kan påvirke udfordringen, også bliver aktive deltagere i at løse den. Derfor har involvering af musikere og branchefolk været afgørende for projektets succes. Vores tilgang handler ikke om at finde løsninger på vegne af branchen, men om at skabe løsninger sammen med den.

Som en stor del af projektet har vi faciliteret forskellige labs, hvor aktører på tværs af musikbranchen kan samles, dele perspektiver og sammen udvikle konkrete forandringstiltag. Vores metoder for social udvikling har sat retningen for denne proces.

Projektets Aktiviteter

Projektet er opdelt i flere faser, der løb fra slutningen af 2024 til midten af 2025:

• Indsamling af vidnesbyrd: Fra oktober-november 2024 indsamles vidnesbyrd fra musikere og ansatte i branchen for at få et systemisk blik på, hvilke erfaringer, de har med sexisme, og hvordan de har oplevet at kunne handle på deres oplevelser.

• Kortlægningslabs: Sammen med musikere og ansatte i branchen, der har oplevet sexisme, afholdes labs tre steder i landet. De dykker ned i effekten af de indsamlede vidnesbyrd og årsagsforklaringerne på, hvorfor og hvordan de forskellige former for sexisme kan finde sted.

• Delrapport: Der udgives en delrapport om vidnesbyrd.

• Analyse- og strategilabs: Overfor en blandet gruppe af brancheaktører og musikere introduceres de udfordringer med sexisme, som første del af projektet har identificeret, blandt andet gennem visualisering af og empatisering med vidnesbyrd. Sammen udpeger aktørerne kerneproblematikker og bliver enige om, og hvor det giver størst effekt at sætte ind. Der afholdes to labs to forskellige steder i landet.

• Udviklingslabs: Gennem to labs samles igen afgørende brancheaktører og musikere til at samskabe fælles løsninger inden for de fokusområder, der er blevet udpeget. Der har være fokus på at udpege aktører, der forpligter sig til at implementere initiativerne, og på at udforme en konkret plan for næste skridt.

• Rapport: Projektets samlede fund og de initiativer, branchen har forpligtet sig til, samles i en afsluttende rapport.

Et Stærkt Partnerskab

Karoline Barkvoll Holstad, founder of ReSearch Humanity

Emilie Kirstine Holse, co-founder af Kurana, rådgiver ReSearch Humanity i dette projekt

Samarbejdet med KVINFO har været centralt for projektets succes. Sammen har vi kombineret vores erfaringer og kompetencer i ledelsen af projektet, hvor KVINFO bidrager med deres dybe indsigt i kønsproblematikker og ligestilling, mens ReSearch Humanity har taget lead på de involverende og udviklende processer. Det er gennem dette stærke partnerskab, at vi har skabt fundamentet for en solid og bæredygtig forandringsstrategi.

Med i ReSearch Humanity's team er founder Karoline Barkvoll Holstad, og Emilie Kirstine Holse, der driver videns- og analyseplatformen Kurana. Kurana og ReSearch Humanity har tidligere samarbejdet om analyseprojekter, og Emilie bidrager i dette projekt med viden og ekspertise i design af undersøgelser og dataindsamling inden for kunst og kultur. Karoline trækker i projektet på sin dybe viden og erfaring med at skabe og facilitere forandringsprocesser, der skaber ejerskab, samarbejde og konkret forandring.

Projektet er derudover understøttet af et Advisory Board, bestående af musikerne Pernille Rosendahl og Annika Aakjær, Musikbevægelsen af 2019 og foreningen Another Life. Som en del af advisory boardet, har Another Life bidraget med deres viden i forbindelse med baggrundsspørgsmål i vidnesbyrd-indsamlingen. Projektet har derudover haft et tæt samarbejde med KODA, samt en række relevante samarbejdspartnere for at sikre, at projektet spiller godt sammen med andre igangsatte initiativer i branchen.

Lyden af Mod, sammen for en mere inkluderende musikbranche, repræsenterer et nødvendigt skridt i retning af at tackle sexisme og grænseoverskridenden adfærd i musikbranchen. Gennem vidensdeling, gensidig forståelse og samskabelse søger vi at skabe en varig forandringskultur, hvor alle aktører kan bidrage til at forbedre vilkårene for dem, der bliver påvirket af sexisme og grænseoverskridende adfærd. Sammen arbejder vi i dette udviklingsprojekt i musikbranchen på at fremme en åben og inkluderende proces, der kan styrke forståelsen og initiere konkrete forandringer.

Stærk vilje til at bekæmpe sexisme i musikbranchen

Denne artikel er skrevet af Mathilde Nordenlund for KVINFO Hvordan ville du reagere, hvis din lydtekniker igen og igen kommenterede dit udseende i stedet for din musik? Hvis du ofte skulle høre for, at du kun er med i et band på grund af din køn, eller hvis din underviser kom med direkte opfordringer til sex? 

Eller hvad hvis en producer direkte forsøgte overgreb, mens I befandt jer alene i et fjernt beliggende lydstudie? Du troede, at I skulle ud i studiet for at teste, om I kunne arbejde sammen om ny musik. 

Gennem de seneste år har mange omfattende studier og vidnesbyrd dokumenteret udbredt sexisme og diskrimination i musikbranchen. Måske mest opsigtsvækkende var DR-dokumentaren Sexisme i musikbranchen, som udkom i juni 2024. 

Lyden af mod

I august 2024 etablerede KVINFO og Research Humanity projektet Lyden af mod – med økonomisk støtte fra Tuborgfondet og i tæt samarbejde med musikbranchen selv.

Gennem Lyden af mod har musikere, brancheorganisationer, pladeselskaber, spillesteder, virksomheder og andre centrale aktører i musikbranchen bidraget med input til udvikling af tiltag imod sexisme og diskrimination.

”Det seneste års arbejde har vist, at der er en meget stærk vilje på tværs af musikbranchen til at skabe mere inklusion, tryghed og ligebehandling. Samtidig er der behov for mere fælles retning og sammenhæng, så de mange indsatser ikke står alene, men kan understøtte og lære af hinanden,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

Aktører fra musikbranchen kan have meget forskellige arbejdsfunktioner. Fælles er dog ofte særlige udfordringer som følge af uformelle rammer, manglende tryghed ved at sige fra og et helt særligt pres på freelancere, unge og minoriteter.

”Løsninger fra andre brancher kan ikke altid overføres direkte til musiklivet, hvor korte arbejdsrelationer, små enheder, presset økonomi og lavt kendskab til arbejdsmiljølovgivning skaber særlige udfordringer. Derfor er det nødvendigt både at dele det, der virker, og udvikle nye løsninger tilpasset branchens virkelighed,” forklarer projektleder for Lyden af mod, Rebekka Mahler, der også er kønsfaglig specialkonsulent i KVINFO.

Oplever ikke længere at stå alene

I Lyden af mod-projektet har forskellige aktører i musikbranchen bidraget til at udvikle idéer og indsatser til at bekæmpe sexisme og diskrimination.

Musiker og sangskriver Mathilde Falch medvirkede selv i DR-dokumentaren Sexisme i Musikbranchen, og hun har også bidraget til at udvikle løsninger i Lyden af mod.

”Igennem projektet har jeg mærket, hvor mange der gerne vil være en del af at løse de her udfordringer. Jeg tror, at os, der var med i dokumentaren, oplevede en tavshed fra musikbranchen efterfølgende. Man fornemmede at det var et lidt ensomt og usikkert sted at stå. Det har overrasket mig positivt, hvor mange der er, der gerne vil være med til at skubbe til branchen på en positiv måde, så den bliver et godt sted at være for alle slags mennesker. Mange af de små forslag og forsøg, der foregår en masse forskellige steder i branchen, er blevet samlet. Vi har delt erfaringer og arbejder i en fælles retning. Det tror jeg virkelig kan rykke noget,” siger Mathilde Falch.

Ifølge Karoline Barkvoll Holstad fra Research Humanity, der har faciliteret de mange labs i projektet, er hun ikke alene om den oplevelse.

Rebekka Mahler (tv.), kønsfaglig specialkonsulent i KVINFO, og Karoline Barkvoll Holstad (th.), stifter af konsulentfirmaet Research Humanity, der sammen har arbejdet på projektet Lyden af mod og afholdt de mange labs med branchen.

“Vi har oplevet, at der virkelig er blevet arbejdet sammen om løsninger, og mange har været overraskede over, hvor konkrete, de er blevet. De har været overraskede over, at de kunne have så gode faglige drøftelser omkring det her ting på tværs,” siger Karoline Barkvoll Holstad.

Deler erfaringer og redskaber

Den optimistiske tone bakkes op af Esben Marcher, direktør i Dansk Live, der også har bidraget som deltager i Lyden af mods såkaldte labs – en slags arbejdsgruppe, hvor deltagere fra musikbranchen kommer med input om branchens udfordringer med henblik på udvikling af initiativer, som passer til de særlige forhold i musikbranchen.

”Vi står med en stærk viden om, hvordan man arbejder med inklusion i de enkelte organisationer. Nu handler det om at løfte blikket og dele de gode erfaringer og redskaber på tværs af branchen, så vi sammen kan skabe en mere inkluderende og repræsentativ musikscene,” siger Esben Marcher.

For Tuborgfondet er det vigtigt, at branchens forslag til initiativer også peger på, hvordan man kan skabe bedre rammer og arbejdsvilkår for unge i musikbranchen.

“Med den afsluttende rapport i projektet bevæger vi os fra enkeltpersoners fortællinger til en samlet kortlægning af de strukturer, der gør sexisme til et vedvarende problem i musikbranchen. Hele projektet er formet i tæt samarbejde med musikere og branchefolk. Det giver et klarere billede af, hvor der skal sættes ind – særligt over for unge, der ofte møder utrygge rammer og lukkede netværk. I Tuborgfondet er vi nysgerrige på, hvordan vi kan bidrage til aktiviteter, der kan bane vejen for en vedvarende forandring. Nogle aktører er allerede i gang og viser både vilje og mod til at afprøve nye formater til inklusion og tryghed. Den udvikling vil vi gerne være med til at skubbe på,” siger Trine Nielsen, forperson i Tuborgfondet.

Indsatser til at skabe forandring

Gennem Lyden af mod har musikbranchen været med til at udvikle en lang række idéer, som projektgruppen har indkredset til tre parallelle indsatser:

1. Frontløbere for inkluderende forandring

2. Styrkede strukturelle rammer og ansvar 

 3. Adgang og ligebehandling i vækstlaget

Indsatserne skal både understøtte dem, der vil gå forrest, og udvikler nye løsninger tilpasset musikbranchens virkelighed.  

De mange ønsker og ideer fra brancheaktører er ud over de tre spor også mundet ud i et idékatalog med 14 konkrete løsningsforslag. Læs hele rapporten her.   

De tre parallelle indsatser: en progressiv front, rammer og adgang

1. Frontløbere for inkluderende forandring 

De aktører, der allerede eksperimenterer med nye veje til inklusion, diversitet og tryghed, er en vigtig drivkraft for resten af branchen. Ved at dele viden, værktøjer og konkrete erfaringer kan de inspirere bredt og rykke ved normer og kultur. 

Vi anbefaler, at der blandt andet etableres et samlet netværk for dem, der kan og vil forpligte sig til at afprøvende med inklusionsindsatser tilpasset musikbranchen – også hvordan de kan måles.

2. Styrkede strukturelle rammer og ansvar 

Et trygt og inkluderende arbejdsmiljø må ikke afhænge af den enkelte leders engagement. Der mangler alternative strukturer, der sikrer tryghed for ansatte og samarbejdspartnere og professionel håndtering af grænseoverskridende adfærd.  

Vi anbefaler at videreudvikle Trygt Rum Netværket dels med en styrket støtte til dem, der oplever grænseoverskridende adfærd og dels med opkvalificering af virksomheder og arbejdsgivere, så de kan handle professionelt på sexisme og diskrimination.

3. adgang og ligebehandling i vækstlaget 

Mange uligheder og ekskluderende mekanismer bliver grundlagt tidligt – blandt unge kunstnere, studerende, freelancere og andre med begyndende tilknytning til branchen.  

Derfor anbefaler vi: 

• Bedre adgangsmekanismer: bl.a. forbedrede studie- og undervisningsmiljøer, mentorordninger og åben og gennemsigtig optagelse. 

• Lige behandling i talentudvikling og uddannelse og tydelige retningslinjer for håndtering af sexisme og krænkelser på uddannelsessteder. 

• Tydelige retningslinjer i samarbejder, hvor unge eller nye i branchen deltager uden formel status.  
  

Hvordan udvikler vi arbejdspladser, som inkluderer etniske minoriteter?

Etniske minoriteter står over for store barrierer på arbejdsmarkedet, hvilket kalder på målrettede indsatser for social forandring. Forskning viser, at etniske minoriteter skal sende 50-60 % flere ansøgninger end etnisk danske jobsøgende for at komme til samtale. Virksomheder går samtidig glip af kvalificerede ansøgere, uudnyttet potentiale hos egne ansatte med minoritetsbaggrund og det økonomiske og innovative potentiale, som en divers arbejdsplads skaber.

"En by af talenter" startede ud med at kortlægge, hvilke udfordringer ansatte og kandidater med minoritetsetnisk baggrund oplever på arbejdsmarkedet

For at imødekomme disse udfordringer, har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune skabt initiativet En By af Talenter. Og for perioden 2024-2026 har vi i ReSearch Humanity og Foreningen Lige Adgang, vundet udbuddet om at udvikle og facilitere styrket forståelse og konkret forandring for københavnske virksomheder, der deltager i programmet. I ReSearch Humanity er vores opgave at sætte handling bag ordene. Vi skaber skræddersyede løsninger ud fra virksomhedernes udfordringer og giver dem - sammen med Foreningen Lige Adgang - et netværk af virksomheder, hvor de kan få sparring og motivation. 

Projektet sigter mod at give virksomheder de værktøjer, der er nødvendige for at skabe inkluderende arbejdsmiljøer og sikre etniske minoriteters trivsel og udvikling på arbejdspladserne. Et initiativ som i sidste ende kan gavne hele arbejdspladsen og virksomhedens bundlinje. 

Projektet tilbyder arbejdspladser en unik mulighed for at fremme deres indsats inden for Diversity, Equity & Inclusion (DEI). Med fokus på rekruttering, karriereudvikling, og tilknytning og trivsel blandt etniske minoriteter i entry level stillinger, hjælper programmet virksomheder i København med at styrke deres mangfoldigheds- og inklusionsindsats. Projektet består af tre overordnede elementer: 

• Vidensseminar Her opnår deltagerne en grundlæggende indsigt i og forståelse af, hvordan ubevidste fordomme og strukturelle barrierer i rekrutteringsprocesserne, karriereudviklingstiltag og virksomhedskulturen kan påvirke minoritetsetniske kandidater og ansatte.

  
  

• Udviklingsworkshop Skræddersyet workshop til hver enkelt virksomhed, som bygger på samskabelse og fokuserer på at skabe inkluderende processer, inden for enten rekruttering, karriereudvikling eller tilknytning og trivsel. Som en del af arbejdet vil der være fokus på forebyggelse af bias, styrkelse af medarbejdertrivsel og inklusion, samt forebyggelse af minoritetsstress.

  
  

• Peer to peer netværksgrupper Onlinemøder med en netværksgruppe bestående af andre virksomheder i programmet samt konsulenter fra ReSearch Humanity og Foreningen Lige Adgang. Her kan virksomheden søge råd og få inspiration, når de skal implementere nye tiltag. Jo tidligere en virksomhed kommer med i programmet, desto flere netværksmøder kan de deltage i.
  

Struktur, procedurer og empati er nøgleord

Hos ReSearch Humanity er vi eksperter i at drive udviklingen af konkrete tiltag, der er med til at skabe inklusion. Derfor er vi lead på at skræddersy de involverende udviklingsworkshops med virksomhederne.

Vi starter med at kigge på virksomhedens eksisterende processer for at identificere barrierer for inklusion inden for rekruttering, karriereudvikling og medarbejdertrivsel. Herefter udvikler vi en tilpasset løsning, der imødekommer deres prioriterede udfordringer, og fastlægger klare skridt til implementering og forankring. Gennem at tilpasse virksomhedens procedurer, så de bliver mere inkluderende, skaber vi varige og strukturelle forandringer.

“Selvom det kan være fristende at fokusere på holdningsændringer, prioriterer vi øvelser, der aktiverer empati og synliggør strukturelle barrierer for inklusion. I stedet for at diskutere holdninger, arbejder deltagerne med at identificere udfordringer og finde løsninger til eksempelvis mere åbne stillingsopslag. I sidste ende rykker det også deltagernes forståelse for og holdning til diversitet og inklusion.”  - Karoline Barkvoll Holstad, CEO, ReSearch Humanity

Vi arbejder aktivt med at inkludere stemmer med modstand mod inklusionsarbejde i udviklingen af tiltag. Stemmer, der er skeptiske over for inklusionsarbejde, kan spille en vigtig rolle i udviklingen af stærkere løsninger. Deres input hjælper med at finde tiltag, der udover at løse den underliggende udfordring, også kan imødekomme flere behov i organisationen. Det kan eksempelvis ses i forbindelse med udvikling af procedurer for håndtering af grænseoverskridende adfærd. De tydelige rammer skaber større tryghed, der gavner både minoritet og majoritet, hvilket gør løsningerne mere effektive og anvendelige.  Eksempler på konkrete løsninger virksomheder kan arbejde med som en del af deres deltagelse i En By af Talenter er: 

• Lave rekrutteringsprocedure, der forebygger ubevidst forskelsbehandling fx i forbindelse med screening af ansøgere.

• Skabe tydelighed blandt ansøgere, hvordan virksomheden tager arbejdet med diversitet og inklusion seriøst (og dermed forebygge frygt for forskelsbehandling).

• Skabe tydelige succeskriterier og rammer for feedback for nyansatte.

• Udvikle tiltag for at sikre, at nyansatte inkluderes i og introduceres til virksomhedens normer og kultur.

• Udvikle en tydelig tilgang til sprog, så virksomheder, hvor folk taler forskellige sprog, bliver inkluderende - også ved frokostbordet.

• Udvikling af hjælpemidler, der skal forebygge, at minoriserede ansatte overses mens andre anerkendes for deres arbejde.
  

En samlet indsats for inklusion

Fra venstre: Muneeza Rosendahl og Emma Klöcker-Gatzwiller fra Foreningen Lige Adgang, og Karoline Barkvoll Holstad fra ReSearch Humanity

Mange virksomheder oplever udfordringer med at prioritere indsatser for forskellige minoriteter. Derfor anvender vi en intersektionel tilgang, der blandt andet tager højde for, at medarbejdere kan tilhøre flere minoritetsgrupper samtidig. Vi opfordrer virksomheder til at udvikle tiltag, der favner mangfoldighed bredt – fx på baggrund af etnicitet, alder, køn, funktionsvariationer og uddannelsesbaggrund – uden at skabe separate løsninger for hver enkelt gruppe.

Vi har skabt En By af Talenter i samarbejde med Foreningen Lige Adgang, som arbejder for at bekæmpe diskrimination af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Projektet er støttet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune og løber frem til og med 2026. Vi afholder det første vidensseminar i februar 2025 og de første virksomheder gennemfører udviklingsworkshops fra marts 2025. 

Vil du vide mere?

Du kan finde mere information om projektet, få tilsendt en gratis guide til effektive DEI-praksisser eller sikre din virksomheds plads her:

Vidensbank

Tilmelding

Står du og din virksomhed over for at skabe eller optimere jeres DEI-indsats? Eller vil du høre mere om ReSearch Humanitys metoder? Så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt os her