top of page
ReSearch-Humanity-552A6509-Web.jpg

KAROLINE 
BARKVOLL 
HOLSTAD 

Passioneret for at skabe en empatisk verden

Bag ReSearch Humanity står jeg, Karoline Barkvoll Holstad. Jeg startede ReSearch Humanity i 2021 som et håb om at kunne bidrage til, at organisationer, fagforeninger og aktører i det offentlige kunne få reel adgang til nytænkende udviklingsprocesser - også kendt som innovationsindsatser. I årtier har der været et stort udvalg af aktører, der hjælper virksomheder med at udvikle produkter og tjenester, som svarer til virksomhederne og deres kunders behov. Men, hvad jeg så efter at have været i ngo- og fagforenings-branchen var, at meget af det, der blev tilbudt ikke var det bedste match til de særlige udfordringer mange såkaldte sociale aktører står overfor.

Og med det blev ReSearch Humanity en realitet. Her bruger jeg især vidensindsamling, analyser og udviklingsprocesser til at hjælpe jer med at se udfordringen fra en ny vinkel, og til at udvikle løsninger i samarbejde med andre interessenter. For at tilpasse udviklingsprocesserne til jeres organisation, trækker jeg på min erfaring med at have arbejdet som kampagneleder og med udvikling af organisationer i fagforenings- og ngo-branchen. Derudover sørger jeg altid for at sætte mig godt ind i jeres arbejde, jeres arbejdskultur og ikke mindst i den udfordring vi skal tage fat på.

ReSearch-Humanity-552A7333-Web.jpg
ReSearch-Humanity-552A7140-Web-2.jpg

Jeg er her for at hjælpe jer med at tranformere antagelser til viden, og for at skabe mere holdbare og langsigtede indsatser. Med mig som konsulent vil I altid få et ærligt og nuanceret blik på problemstillingen. Som facilitator leder jeg med en struktureret hånd og engagerende tilgang dig og dit team gennem innovative processer, som samler både teams og samarbejdspartnere. For at opnå resultater, som møder målgruppernes underliggende behov, bruger jeg blandt andet design thinking og design sprints.

For at sikre, at organisationen eller institutionen som helhed er klar til at rykke, hjælper jeg jer med at facilitere samskabende strategisessioner, som bl.a. bygger på strategi sprints.

Fællesnævneren for mit arbejde i ReSearch Humanity er, at jeg bidrager med nytænkning og kvalitetssikring på tværs af aktører, der står overfor komplekse menneskelige udfordringer.

Jeg arbejder på tværs af by- og landegrænser. Desuden elsker jeg en god kop kaffe, så ræk ud, hvis jeg har vækket din interesse. Så finder vi en dato for en uformel snak om jeres udfordringer og hvordan jeg eventuelt kan hjælpe. 

Kurser og uddannelse

  • Certificeret i Design Sprints, fra AJ & Smart

  • Certificeret: Workshopper Master, fra AJ & Smart

  • Kursus: Design Thinking for the Greater Good,  

  • MA. Internationale studier

  • BA. Sociologi

Tidligere professionel erfaring

  • Kampagneleder, projektleder, AIDS-Fondet 

  • Sekretariatsleder, Foreningen af Danske Lægestuderende 

  • Organisationskonsulent, Foreningen af Danske Lægestuderende

bottom of page