
Bliv bedre til at designe og facilitere workshops, der rykker
To praksisnære halvdagskurser i november: for dig, der selv skal skabe fremdrift og fælles retning i din organisation.
De fleste steder, hvor noget vigtigt skal ændre sig, sidder der en medarbejder, der får til opgave at “lige samle folk om det”. Ofte uden et redskab til at designe en workshop, der skaber konkrete resultater, og uden greb til at holde rummet, når det bliver svært. Hvis dette lyder genkendeligt, kan du nu tage to halvdagskurser, der giver dig værktøjerne til selv at designe workshops, der rykker både deltagerne og processen, og til at facilitere et rum, der skaber indsigt og bevægelse, også når det bliver svært.
Gennem de to kurser, lærer du øvelser, metoder og tilgange at kende, som du kan bruge igen og igen, når du skal involvere kollegaer, partnere og målgrupper til at løse udfordringer i fællesskab.
Vi arbejder til daglig med organisationer, der skal navigere kompleksitet, mange perspektiver og til tider følsomme emner, og omsætte det til fælles retning og konkret handling. Til november åbner vi to af vores kernemetoder som halvdagskurser, så du kan tage den samme faglighed med hjem og bruge den, næste gang du selv skal stå for en workshop eller en større proces.
Kurserne bygger på de metoder, vi bruger i vores udviklingsforløb med virksomheder og organisationer.
WORKSHOP-DESIGN
Byg en workshop med et bevidst flow: fra input til fælles beslutning
Halvdagskursus · 6. november 2026, kl. 9-13 · København
-
Design en workshop, der bevæger deltagerne fra input til fælles beslutning
-
Udforsk konkrete workshop-øvelser, koblet på de forskellige faser, og byg dit eget øvelseskatalog
-
Arbejd med din egen case og få struktureret feedback, du kan bruge med det samme
Du går hjem med en konkret workshop klar til brug, en model du selv kan bruge til at strukturere fremtidige workshops, og et øvelseskatalog, du kan blive ved med at bruge, hver gang opgaven kommer igen.
3.200 kr. ekskl. moms


FACILITERING I PRAKSIS
Greb til at holde rummet og styre retningen, når det bliver svært
Halvdagskursus · 20. november 2026, kl. 9-13 · København
-
Spørgeteknik og styring af dialog, når perspektiverne trækker i hver sin retning
-
Energi og aktiv deltagelse i rummet, med tilgange, der får både de stille og de udadvendte deltagere i spil
-
Håndtering af modstand og manglende forandringsparathed, med kort afprøvning i praksis
Du går hjem med større tryghed i selv at facilitere følsomme og komplekse drøftelser, og konkrete greb du kan trække på, hver gang situationen opstår.
4.200 kr. ekskl. moms
Praktisk info
Begge kurser afholdes fysisk i København og med maksimalt 10 deltagere til hver kusrusdag. Du kan deltage i det ene eller begge, i forlængelse af hinanden. Der er få pladser tilbage på begge hold, og vi lukker for tilmelding, når holdene er fulde.
Kurserne henvender sig til dig, der arbejder med proces- og udviklingsopgaver i egen organisation, ikke til konsulenter eller freelancere.
Er du en del af netværket Processer, der skaber forandring? Skriv til os, så sender vi dig medlemsprisen.
Interesseret?
Skriv til karoline@research-humanity.com for at høre mere eller reservere en plads.
