Stærk vilje til at bekæmpe sexisme i musikbranchen

Denne artikel er skrevet af Mathilde Nordenlund for KVINFO Hvordan ville du reagere, hvis din lydtekniker igen og igen kommenterede dit udseende i stedet for din musik? Hvis du ofte skulle høre for, at du kun er med i et band på grund af din køn, eller hvis din underviser kom med direkte opfordringer til sex? 

Eller hvad hvis en producer direkte forsøgte overgreb, mens I befandt jer alene i et fjernt beliggende lydstudie? Du troede, at I skulle ud i studiet for at teste, om I kunne arbejde sammen om ny musik. 

Gennem de seneste år har mange omfattende studier og vidnesbyrd dokumenteret udbredt sexisme og diskrimination i musikbranchen. Måske mest opsigtsvækkende var DR-dokumentaren Sexisme i musikbranchen, som udkom i juni 2024. 

Lyden af mod

I august 2024 etablerede KVINFO og Research Humanity projektet Lyden af mod – med økonomisk støtte fra Tuborgfondet og i tæt samarbejde med musikbranchen selv.

Gennem Lyden af mod har musikere, brancheorganisationer, pladeselskaber, spillesteder, virksomheder og andre centrale aktører i musikbranchen bidraget med input til udvikling af tiltag imod sexisme og diskrimination.

”Det seneste års arbejde har vist, at der er en meget stærk vilje på tværs af musikbranchen til at skabe mere inklusion, tryghed og ligebehandling. Samtidig er der behov for mere fælles retning og sammenhæng, så de mange indsatser ikke står alene, men kan understøtte og lære af hinanden,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

Aktører fra musikbranchen kan have meget forskellige arbejdsfunktioner. Fælles er dog ofte særlige udfordringer som følge af uformelle rammer, manglende tryghed ved at sige fra og et helt særligt pres på freelancere, unge og minoriteter.

”Løsninger fra andre brancher kan ikke altid overføres direkte til musiklivet, hvor korte arbejdsrelationer, små enheder, presset økonomi og lavt kendskab til arbejdsmiljølovgivning skaber særlige udfordringer. Derfor er det nødvendigt både at dele det, der virker, og udvikle nye løsninger tilpasset branchens virkelighed,” forklarer projektleder for Lyden af mod, Rebekka Mahler, der også er kønsfaglig specialkonsulent i KVINFO.

Oplever ikke længere at stå alene

I Lyden af mod-projektet har forskellige aktører i musikbranchen bidraget til at udvikle idéer og indsatser til at bekæmpe sexisme og diskrimination.

Musiker og sangskriver Mathilde Falch medvirkede selv i DR-dokumentaren Sexisme i Musikbranchen, og hun har også bidraget til at udvikle løsninger i Lyden af mod.

”Igennem projektet har jeg mærket, hvor mange der gerne vil være en del af at løse de her udfordringer. Jeg tror, at os, der var med i dokumentaren, oplevede en tavshed fra musikbranchen efterfølgende. Man fornemmede at det var et lidt ensomt og usikkert sted at stå. Det har overrasket mig positivt, hvor mange der er, der gerne vil være med til at skubbe til branchen på en positiv måde, så den bliver et godt sted at være for alle slags mennesker. Mange af de små forslag og forsøg, der foregår en masse forskellige steder i branchen, er blevet samlet. Vi har delt erfaringer og arbejder i en fælles retning. Det tror jeg virkelig kan rykke noget,” siger Mathilde Falch.

Ifølge Karoline Barkvoll Holstad fra Research Humanity, der har faciliteret de mange labs i projektet, er hun ikke alene om den oplevelse.

Rebekka Mahler (tv.), kønsfaglig specialkonsulent i KVINFO, og Karoline Barkvoll Holstad (th.), stifter af konsulentfirmaet Research Humanity, der sammen har arbejdet på projektet Lyden af mod og afholdt de mange labs med branchen.

“Vi har oplevet, at der virkelig er blevet arbejdet sammen om løsninger, og mange har været overraskede over, hvor konkrete, de er blevet. De har været overraskede over, at de kunne have så gode faglige drøftelser omkring det her ting på tværs,” siger Karoline Barkvoll Holstad.

Deler erfaringer og redskaber

Den optimistiske tone bakkes op af Esben Marcher, direktør i Dansk Live, der også har bidraget som deltager i Lyden af mods såkaldte labs – en slags arbejdsgruppe, hvor deltagere fra musikbranchen kommer med input om branchens udfordringer med henblik på udvikling af initiativer, som passer til de særlige forhold i musikbranchen.

”Vi står med en stærk viden om, hvordan man arbejder med inklusion i de enkelte organisationer. Nu handler det om at løfte blikket og dele de gode erfaringer og redskaber på tværs af branchen, så vi sammen kan skabe en mere inkluderende og repræsentativ musikscene,” siger Esben Marcher.

For Tuborgfondet er det vigtigt, at branchens forslag til initiativer også peger på, hvordan man kan skabe bedre rammer og arbejdsvilkår for unge i musikbranchen.

“Med den afsluttende rapport i projektet bevæger vi os fra enkeltpersoners fortællinger til en samlet kortlægning af de strukturer, der gør sexisme til et vedvarende problem i musikbranchen. Hele projektet er formet i tæt samarbejde med musikere og branchefolk. Det giver et klarere billede af, hvor der skal sættes ind – særligt over for unge, der ofte møder utrygge rammer og lukkede netværk. I Tuborgfondet er vi nysgerrige på, hvordan vi kan bidrage til aktiviteter, der kan bane vejen for en vedvarende forandring. Nogle aktører er allerede i gang og viser både vilje og mod til at afprøve nye formater til inklusion og tryghed. Den udvikling vil vi gerne være med til at skubbe på,” siger Trine Nielsen, forperson i Tuborgfondet.

Indsatser til at skabe forandring

Gennem Lyden af mod har musikbranchen været med til at udvikle en lang række idéer, som projektgruppen har indkredset til tre parallelle indsatser:

1. Frontløbere for inkluderende forandring

2. Styrkede strukturelle rammer og ansvar 

 3. Adgang og ligebehandling i vækstlaget

Indsatserne skal både understøtte dem, der vil gå forrest, og udvikler nye løsninger tilpasset musikbranchens virkelighed.  

De mange ønsker og ideer fra brancheaktører er ud over de tre spor også mundet ud i et idékatalog med 14 konkrete løsningsforslag. Læs hele rapporten her.   

De tre parallelle indsatser: en progressiv front, rammer og adgang

1. Frontløbere for inkluderende forandring 

De aktører, der allerede eksperimenterer med nye veje til inklusion, diversitet og tryghed, er en vigtig drivkraft for resten af branchen. Ved at dele viden, værktøjer og konkrete erfaringer kan de inspirere bredt og rykke ved normer og kultur. 

Vi anbefaler, at der blandt andet etableres et samlet netværk for dem, der kan og vil forpligte sig til at afprøvende med inklusionsindsatser tilpasset musikbranchen – også hvordan de kan måles.

2. Styrkede strukturelle rammer og ansvar 

Et trygt og inkluderende arbejdsmiljø må ikke afhænge af den enkelte leders engagement. Der mangler alternative strukturer, der sikrer tryghed for ansatte og samarbejdspartnere og professionel håndtering af grænseoverskridende adfærd.  

Vi anbefaler at videreudvikle Trygt Rum Netværket dels med en styrket støtte til dem, der oplever grænseoverskridende adfærd og dels med opkvalificering af virksomheder og arbejdsgivere, så de kan handle professionelt på sexisme og diskrimination.

3. adgang og ligebehandling i vækstlaget 

Mange uligheder og ekskluderende mekanismer bliver grundlagt tidligt – blandt unge kunstnere, studerende, freelancere og andre med begyndende tilknytning til branchen.  

Derfor anbefaler vi: 

• Bedre adgangsmekanismer: bl.a. forbedrede studie- og undervisningsmiljøer, mentorordninger og åben og gennemsigtig optagelse. 

• Lige behandling i talentudvikling og uddannelse og tydelige retningslinjer for håndtering af sexisme og krænkelser på uddannelsessteder. 

• Tydelige retningslinjer i samarbejder, hvor unge eller nye i branchen deltager uden formel status.